Det var ikke meningen at jeg skulle beholde Dreamy, men når det er levende væsner, vi har med at gøre, så går alt ikke som planlagt.
Udover at hun finder på de sjoveste ting, og er en helt enormt kærlig kat, så synes jeg, at hun er en rigtig pæn dame. Hun er harmonisk og ekstremt feminin. Så har hun en lige profil, lange ben, exceptionel lang hale, enormt fin øreform, en god hage og en lang krop. Hun er en stor dame og med sin flashy farve og fine grønne øjne, så lyser hun skønt op i katteflokken.
Hun er den meget insisterende type - når hun skal kæles, så er det NU. Ikke om 30 sekunder, men bare lige NU.
GSD 4: negativ fra begge forældre
PKDef: negativ
Stamtavle: FDkat
Maries opdrætter lagde en video op af killingerne, da de var 2 uger gamle, og jeg blev ramt lige i hjertet. Jeg fik dog overbevist mig selv om, at det var en dårlig idé, og jeg var ikke klar til flere katte. Så kom der nye videoer, da killinger var 4 uger, og jeg kunne mærke, at mit liv skulle involvere denne lille fis. Så jeg skrev til opdrætter og det endte lykkeligt; jeg er simpelthen så taknemmelig for, at jeg fik lov til at købe hende og at hun skal indgå i mit opdræt.
Marie er en skøn kat. Hun er kælen, sjov og opfindsom, nysgerrig og enormt tillidsfuld. Hun er harmonisk, og feminin med et helt fantastisk lækkert hoved med god hage, gode sidelinjer, store åbne ører, god top og det lækreste look. Hun har solide benstammer og rigtig god pels. Hun er noget af en tiggerøv, men når man både er sød og smuk, så er det vel ok.
GSD 4: negativ fra begge forældre
PKDef: Negativ
Stamtavle: FDkat
Unagi er seneste skud på stammen. Foråret 2025 har været hårdt for mig, så jeg havde ikke øjnene med mig; heldigvis var Unagis opdrætter opmærksom på, at Unagi er lige min type. Og det er hun bare. Og udover at være teknisk god, så er hun bare helt fantastisk sød og sjov og jeg glæder mig så meget til at se hende vokse op.
Jeg synes Unagi er en ualmindelig pæn kat. Hun er meget harmonisk med et stærkt look, stærk hage, god profil og top, gode benstammer og meget lange dækhår. Hun sætter gang i flokken og vi elsker hende allesammen.
GSD 4: negativ fra begge forældre
PKDef: negativ
Stamtavle: FDkat